Kunsten at prutte om prisen

For nu at tage noget helt andet foerst: Hvad goer man naar ens 4-aarige soen er kravlet op til toppen af den 3 meter hoej rutchebane, mister fodfaestet og haandfaestet paa den ene haand?
Man taenker Gud, nu slaar han sig fordaervet! Heldigvis holdt han GODT fast med den anden haand og fik benene op paa stigen igen. AAARGH.
Vi stod med hjerterne helt oppe i halsen, ungen rutchede ned og klatrede op igen inden vi kunne naa at forbyde ham det. Saa hvad goer man?
Ingenting. Krydser fingre for at han faktisk klarer sig. Sukker lettet over at det gik - denne gang.

Vi har med succes efterladt ungerne i flere omgange sammen med hinanden, faetter Armin og faster Sonja mens vi liiiige gik ud for at koebe ind i det naerliggende indkoebscenter. Sonja lo ved tanken om at vi kunne komme til at bruge flere penge om dagen end det vi maa haeve, men i gaar koebte vi en ny og super laekker groen mobillos til Anne Christine, og saa var pengene stort set brugt,m selv med al Stephens prutte-evne. AC klager over manglen paa en laekker hejab ud fra devisen: Hvis man absolut skal have overtoej paa i den varme, skal det i det mindste se laekkert ud!
Saa i dag har AC faaet 3 nye mantoer (hejab=passende beklaedning, manto=jakke der er en del af hejab'en) og et ukendt antal toerklaeder til. En hvid, sort og lidt gennemsigtig manto (duer ikke med roed bluse under), en cremefarvet manto med indvaevede kruseduller og en blaa manto. Dertil som sagt en masse toerklaeder i flotte farver til at give lidt sprael. Selv om Stephen pressede prisen i bund, har vi brugt ca. lige saa mange penge som i gaar...
I droemmer ikke om, HVOR mange sorte manto der findes! De er stort set alle sammen grimme og dertil lavet af 3. klasses nylon, hvorfor de ogsaa er saerdeles varme at have paa. Til gengaeld findes der masser af butikker helliget toerklaeder i alle farver og moenstre til at live op paa sagen.
Og saa har AC faaet kontakt med iransk IBBY; skal besoege dem i morgen og se hvordan der ser ud. Deres praesident taler glimrende engelsk, saa det skal nok blive sjovt. Jeg tager billeder og uploader hvis det er muligt.
Vi tager til Shiraz og begynder vores turist-rejse allerede torsdag, for ellers kunne vi foerst faa billetter til om 14 dage! Vores plan er Shiraz og Persepolis, saa videre til Yazd (kanten af oerkenen Dasht-e Kavir), dernaest et gensyn med Isfahan og til sidst mod nord til Kashan. Hele turen kommer nok til at tage ca. 14 dage, men vi har ikke lagt os fast paa en tidsplan. Naar vi har set Kashan er vi kun ca. 300 km fra Tehran, saa koerer vi tilbage til familien Sonja og besoeger dem et par dage til inden vi flyver afsted til resten af Stephens familie i Ardebil (nordoest-iran).

Paul synes Armin er saa soed, saa han er vaeldig glad for at vaere kommet til Iran. Og Soeren taler engelsk med Armin til den store guldmedalje, saa det gaar faktisk rigtig godt!