Gaver - gaver - gaver

Det er bare så skønt når man både får gaver man ønsker sig og gaver man ikke vidste man helt vildt gerne ville ha'. Og både ungerne og os har fået dejlige gaver.
Mine gaver:

• Øreringe. Masser af dem: 2 par fra søskende med hhv. perle og guld med tingeltangel. Et par fra min søde mor og far; Stephen har købt dem men det var desværre ikke de rigtige. Har været nede og få byttebevis og lovning på at de ringer til mig når ønskeøreringene er på lager igen. Bonusgaven fra en jysk veninde, egentlig et armbånd, er nu konverteret til noget med fugle.
• Bonusgaven fra mor: En fantastisk rød koralkæde. Jeg har aldrig set noget lignende!
• Det førnævnte gavekort fra manden, der snarest skal konverteres til læsestof
• En amulet der skal have en nål på bagsiden så den bliver til en broche
• Køkkenredskaber

Søren fik:

• Mousetrap (spil)
• Pirater (endnu et spil)
• Uno Spin (...spil)
• Stratego (...!)
• Megaman Zero (til gameboy)
• Lego Mars Mission - samlede han heldigvis selv
• Bog om universet
• Julepynt

Paul:

• Kung Fu Panda (blueray)
• Legobiler - jeg blev helt svedt af at samle det i timevis
• Lego Indiana Jones - samlede Søren heldigvis
• Polarræv i hvid filt: Kaldes Ulvi og sover i arm hver nat
• Ben 10 laboratory truck. Kan både køre og pakkes ud. Indeholder slimede ting... (!)
• Gormitier
• Noas ark-billedbog
• Julepynt

Stephen fik:

• En super lækker fodbold
• Pumpe til bolden
• 2 gode blueray film: I am legend og Die hard 4
• Julepynt

Der leges igennem, og Indiana Jones har været sammen med nogle grønne aliens om at slås med nogle Gormitier. Tror jeg nok. Det kan være svært at finde rundt i hvor de enkelte figurer hører hjemme og hvorfor. Nogen gange er jeg nødt til at spørge ungerne, hvilket univers / historie vi er i lige nu, for ellers fatter jeg simpelt hen ikke sammenhængen. Til sidst bliver de trætte af at lege og flader ud mens de spiller Sørens nye gameboyspil; det foregår sådan at Søren spiller mens Paul beundrende ser på. På et tidspunkt kopierer Søren sin gemmefil til Paul så han også kan prøve uden de hindringer der er i at spillet ikke er gennemspillet. På den måde kan en knap 5-årig også mærke suset fra de fede spil.

Et tilbageblik på året der gik

Så sidder man jo alligevel og komponerer diverse jule-nytårsbreve som det er for pinligt man ikke fik sendt ud for 14 dage siden, og så kunne jeg jo også bare skrive noget her.


For det har været et lidt vildt år, helt fra idéen der kom til mig så tidligt som sommerferien 2007 hvor jeg syntes at vi kunne da bare tage ½ år til Iran i 2008. Mit bibliotek skulle jo alligevel lukke og sådan... Stephen bakkede uventet mit sindssyge projekt op, så selv om vi af økonomiske årsager var nødt til at skære orlov + ferie ned til det halve (ja ja prøv selv at budgettere med ikke at have indtægter mens udgifterne er de samme og I er 2000 km væk og skal bruge en masse penge til at more jer) gjorde vi faktisk noget som egentlig var ret vanvittigt og dejligt og nødvendigt og vi kommer aldrig til at gøre noget lignende igen før vi er gået på pension.

Stephen selv blev sygemeldt med arbejdsstress i november 2007 og havde en træls og dårlig jul og en bekymret kone. Det lettede efter nytår hvor han kom i kyndige hænder hos en dygtig psykiater, men der var da stunder i løbet af vinteren hvor jeg tænkte meget over hvor velovervejet vores Iran-projekt var og om Stephen kunne tåle den stress sådan en tur uvægerligt også giver.

Men han var opsat på at tage af sted, så i starten af maj drønede vi af.


Jeg kommer aldrig til at fortryde at vi tog chancen, for som bekendt var det en stor oplevelse for os alle sammen.

Selv Paul som den sidste måned var lidt træt af at være i udlandet, taler om hvornår vi kan besøge Armin igen.


Vel tilbage i fædrelandet var der helt nye arbejdsforhold at tage stilling til for mig, da Brøndby Strand Bibliotek i mit fravær var blevet lukket, tømt og overdraget til køberen.

Så siden 11.8.08 har den stået på nyt kontor i Brøndbyøster og 'nye' arbejdspladser i Øster, Vester og den til Stranden indkøbte bogbus der fungerer som nødbibliotek indtil Brøndby Kulturhus står færdigbygget en gang til næste efterår.

Og de fysiske problemer med bogbussen: varme (eller manglen på samme), indbrud med glasskår overalt, transporttiden der med det offentlige fra Brøndbyøster tager mere end en time for at rejse de 7 km! Det fylder meget i en hverdag hvor vi egentlig har vanvittig travlt med at passe arbejdet i bibliotekerne...


Så blev Brøndby Strand udtaget af Styrelsen for Bibliotek og Medier til at deltage i et storstilet projekt kaldet bogstart hvor vi fra marts 2009 skal forsyne børn i udvalgte boligområder med gratis bogpakker fire gange, inden barnet fylder 4 år.

Vorherrebevares for et opstartsarbejde siger jeg bare. Så må I selv tænke jer til hvor mange mennesker, organisationer og politikere der skal tages i ed før vi går i gang. Men det skal nok blive fint at uddele bøgerne, og børnene og deres forældre kan sikkert bruge dem.


Når der ikke er arbejdet, er der jo også BØFA der skal passes. Det har været hektisk her i efteråret, da vi har været lidt få i bestyrelsen. I december skulle der således udsendes +400 konferenceinvitationer; det faldt i min lod. Næste gang uddelegerer jeg det sørenme til nogen andre. Måske hvis jeg er flink fortæller jeg hvad man ikke skal gøre!

Men det er sjovt og givende arbejde, og når mit lønnede indimellem har tæret lidt ekstra, har formandsposten i BØFA givet glæden og det faglige løft der gjorde det til at holde ud. Kan egentlig ikke forstå at der ikke er kampvalg hver gang...


Stephen har brugt en stor del af året på bearbejdelse og omlægning af sit liv. Mindre fokus på arbejde, mere fokus på familie, bilkørsel til arbejdet er skiftet ud med cykel og han spiller mere fodbold. Han virker gladere og meget mere fokuseret på hvad det er han egentlig har lyst til. Og jeg er blevet bedre til ikke at skændes med ham om hvad han orker. Det ved han sguda selv bedst!

Årets clou: Da han gik tilbage til butikken med en billig støvsuger han havde købt som larmede som ind i H... (køb aldrig en Daewoo) og prøvede alle støvsugerne i butikken til han fandt en der ikke larmede. Kan anbefales.

En oplevelse juleaften: Gaven til mig var et passende beløb akkompagneret af følgende kærlighedsbrev: "Du mangler altid nogle gode Pratchett-bøger i samlingen. PS. Jeg skal nok holde op med at sukke i det fjerne når du har købt bøgerne". Jeg grinede hele juleaften og smiler stadig indeni.

Familien skrev til vores kobberbryllup en duet om vores forskelligartede forhold til bøger: Jeg vil købe dem, Stephen vil kyle dem UD. Såeh... Men et par Pratchett-bøger skal jeg nu alligevel have for pengene :-)


Sørens år deles jo naturligt op af klasseskift efter sommerferien; han fik et solidt boost ved at tale så meget engelsk i Iran at han stadig er bedst i klassen i dét fag. Han er glad for alle fag og har mange venner, og talte længe entusiastisk om håndarbejdstimerne, hvor han syede på en vidunderlig lille polarræv i filt. Han fik den ufærdig med hjem før jul så vi kunne nå at sy den og give den til Paul i julegave. Nok Pauls bedste gave; han kalder den Ulvi og sover med den hver nat.


Paul har den lykke at have verdens bedste storebror, hvad han udmærket er klar over og ofte taler om. Deres venskab er utrolig kærligt og jo baseret på at Søren godt gider Paul. Paul står på tæer for at nå sin 5½ år ældre bror, men Søren pacer ham også på en måde jeg aldrig selv ville gøre. Når de to spiller Yu-Gi-Oh kort eller Dinosaur King-kort eller playstation eller er på YouTube, sørger Søren ofte for at Paul får lov at vinde eller får lov at bestemme. Mage til forkælet lillebror skal man lede længe efter.


Så sådan er verden set fra Fiskerhusene 65, vi satser på endnu et dejligt år 2009 men måske med færre vilde udfordringer og udsving på den følelsesmæssige skala. Det kunne være fedt at få lidt ro på et års tid. Jeg tror f.eks. ikke vi tager til Iran igen før 2010.

Juletid og gaveflid

Å ja så har vi snart jul og ih hvor vi juler, nej jeg mener knokler, for at få det hele klar.
Børnene har for snart længe siden lavet en masse gaver, men når der så skal pakkes ind, viser det sig uvægerligt at der alligevel mangler en eller flere, så man må presse de arme unger til at speedlave nogle flere.
De slog sig begge i tøjret men endte alligevel pænt med at lave én hver (Paul fik lidt hjælp til sidst). Det store problem der tilbagestår er Sørens gave til Paul, som han har syet på i håndarbejdstimerne de sidste par måneder. Han hjembragte en yndig sneræv i torsdags, men der skal altså sys noget mere før den er færdig. Og selv om jeg har 'snydt' og hjulpet ham, insisterer han på at det sidste skal klares af ham selv. Det er for så vidt også ok men hvornår fan skal det blive når Paul altid er sammen med sin bror? Hmmm moren tænker så det knager. Det KAN ende med at jeg syr den sammen lillejuleaften når de er gået i seng.
Når ungerne så er beskæftiget andetsteds, pakkes der ind til den store guldmedalje. Vi afventer stadig om Pauls bestilte Nintendo DS spil når frem eller ej, hvis det nås skal jeg liiiige i byen og købe en ekstra gave til Søren!
Jeg havde bestilt spillet i England via nettet, men de mailede først at der var leverandørproblemer, men skiftede pludselig mening da jeg henvendte mig for at få en opdatering - kunne de nå at sende før jul eller ej. I anden omgang forklarede de at de ikke sender ud af UK! I skrivende stund er jeg stadig megasur på dem. Hvis man ikke sender udenlands, skal man da for ***** ikke have en funktion på hjemmesiden der gør det muligt at bestille fra udlandet - komplet med landevalg osv.
I DK er spillet svært at få fat i, og jeg har ringet rundt til forskellige hjemmesidehandler og hørt om de kunne hjælpe mig. Det lykkedes til sidst, men det hjælper så ikke når deres leverandør ikke sender spillet!!! AAAAARGH og en masse bandeord.
Så - mandag ringer jeg en sidste gang for at høre om de mod forventning har et spil på vej til mig. I så fald kører jeg ud og henter det så jeg er sikker på at nå det.

Vi tog ud til Sørens gudmor i dag for at udveksle gaver: Noget af børnenes hjemmeproduktion mod gedigne Fætter BR- og boghandlerpakker. Gudmor Karin har tre skønne katte med leopardpletter, og ungerne var helt vilde for at lege med dem. Meeen gudmors hængekøje trak også en del point. Hængekøjen er i hvert fald 3 meter lang og 2 meter bred, så der kan snildt ligge 2 unger og slange sig med en kat hvis det skal være. Og det skulle det!
Der var larm, latter og tumult i køjen, specielt når hankatten Cato angreb nedefra og satte kløerne i de ubeskyttede bagdele på ungerne.
Da vi kørte hjem var børnene superopstemte over besøget, kattene, bespisningen (te med mælk og sukker samt kager og kiks) og hængekøjelegene.
Noget siger mig at vi skal tage derud lidt oftere - det er synd ikke at udnytte sådanne fornøjelser. Specielt nu hvor jeg har set Søren i øjnene og sagt at vi altså ikke får kat i år - jeg orker ikke - det må blive til næste år. Han tog det pænt. Phew.

Hverdage og magtkampe

Stephen havde pludselig købt en hjemmeside til os, så jeg synes vi hellere måtte tage os lidt sammen og få gang i skriveriet igen. I kan se hjemmesiden på www.seidelin.de (seidelin.dk og seidelins.dk er taget...), men vi er altså stadig i opstartsfasen.
Søren og Paul har nu taget fat på julekalenderen. Paul har spurgt hvornår det er jul og hvorfor man dog åbner julekalender når det slet ikke er tid til gaver endnu! Og så har han åbnet låger i kalenderen på forhånd. Ak ja det er svært at vente når man er lille. Husker hvordan min egen julekalender havde tape over lågerne fordi jeg selv ikke kunne vente og allerede havde været der...
Søren er i gang med at skrive månedsopgave, og synes klart det er svært at formulere sig om hvad han selv synes. Det er jo lettere når det bare er kontrolopgaver i stil med 'skriv hvad det handler om' eller 'hvad betyder ...'
Opgaven handler om Pippi Langstrømpe og giver anledning til nogen interessante mor-søn diskussioner om hvem der bestemmer og hvorfor. I betragtning af vores tilbagevendende magtkampe er det faktisk lidt spændende at diskutere det uden at være midt i et voldsomt skænderi. Hvem ved, måske er tekstanalyse vejen til en bedre forståelse mellem os to. Jeg har selv fået lidt at tænke over, og det er da lettere at forstå hinandens synspunkter når man ikke er super ophidset og råber ad hinanden. Nu lyder det som om vi allerede har taget forskud på Sørens teenageår og at vi hader hinanden for et godt ord. Sådan er det altså ikke!
Men når bølgerne går højt - så er det hårdt for os begge.
Paul er meget anderledes dér. Hans følelser er kun kortvarigt i overload og han bliver hurtigt ligevægtig igen efter et evt. udbrud. Ikke nødvendigvis glad - f.eks. er det skod når man SKAL i børnehave, men han er ikke vred i timevis som Søren nogen gange er.

Det hele sejler lidt lige nu fordi vi har været syge i forlængelse af hinanden. Faktisk er det kun Stephen der ikke har været lagt ned af noget. Jeg er stadig hæs, hostende og snottet, så Stephens fødselsdag var på lavt blus må man sige. Vi gav ungerne billetter til Madagascar 2 i advendtsgave og lå flade resten af dagen. Jeg ved godt man ikke må sige sådan noget, men hurra for skod-tegnefilms-kanalerne på tv!

Satser på at blive rask igen i morgen eller overmorgen - har noget konferencemateriale der skal sendes ud til BØFA-medlemmerne (www.boefa.dk), men det må jo så vente på at jeg holder op at lyde som min egen farmor.