Katastrofe i familielivet

Så lyder det som om en bombe er slået ned og har forvandlet huset til rygende ruiner. Nej.
Søren kom grædende hjem fredag med den værst mulige besked: Kartal holder op!
Kartal er Sørens matematik/klasse/natur-teknik/idræts/svømme/kristendoms-lærer siden første klasse. Ret nyuddannet, mand, baggrund fra Tyrkiet, klog og indfølende, ejer evnen til at sætte sig i respekt på den fede måde, engageret. Hvad i alverden vil han dog i politivæsnet? Han starter på Politiskolen (som jeg kan se fra mit kontorvindue, idet Brøndbyøster Bibliotek har lejet sig ind ved siden af) allerede første februar. Søren har grædt hele weekenden, det er næsten som om nogen er død! Og helt objektivt: Sådan en som ham har da en meget større mission i folkeskolen end i politiet. Det er da mens de er små at de skal lære at der er en anden vej at gå end at blive kriminelle! Øv altså.
Sørgeligt for os at han føler et kald dén vej, når vi (=Danmark) i den grad mangler hans slags i skolevæsnet. Her i huset tillader vi os at håbe at han opdager at kaldet var et lokkekald og et blålys og vender tilbage til folden hvor han vil blive modtaget med åbne arme og viftende flag. Måske skulle man stage en Olsen Banden-velkomst hvis/når han vender tilbage?
Hans fremtid i folkeskolen står som en lysende sti. Vi ønsker alt godt for Kartal, men især at han genindtræder på stien med en fornemmelse af at det sande kald er skolens.