Besøg i LahijAn

I Lahijan var jeg i morges (17.6) ude at købe ind og kom til at tænke over bazaar-strukturen der er gældende overalt i Iran. Der findes naturligvis supermarkeder, nogle af dem i TehrAn ligner endda lidt de danske. Men hovedparten af alle butikker er specialbutikker, hver på størrelse med en garage. Én butik sælger oksekød, en anden lam, en tredie kylling, en fjerde fisk, nogle butikker sælger kun de krydderurter, der spiller en central rolle i iranernes frokost og aftensmad. Så er der butikker der sælger frugt og grønsager så som agurk, tomat, kartoffel og løg, på hjørnet har en mand stillet sig op med et bjerg af bønner, lidt nede af vejen står en lille lastbil med ladet fyldt med vandmeloner. Der er også folk der har høstet brombær og sælger dem i dunke der har indeholdt yoghurt. I 'supermarkederne' (stadig på størrelse med en garage) findes bleer, mælk på pose, dugh (syrlig mælke/yoghurtdrik), chips og dårligt slik, kiks, tyggegummi, kakao og måske lidt krydderier. Ellers køber man selvsagt sine krydderier i krydderishoppen og sine pistacier i nøddeshoppen. Og sådan kan man blive ved. Man kan lede længe efter ting der forekommer os almindelige i DK: tørret timian aner de ikke hvad er, oregano er tørret og knust til et pulver der smager af noget jeg i hvert fald aldrig har smagt før, icebergsalat har de aldrig hørt om osv. Toiletpapir og bleer er dog blevet en almindelig vare i supermarkederne.

Jeg har stadig ikke helt fattet hvordan man benytter de iranske toiletter optimalt og jeg er bange for at jeg aldrig helt kommer til at fatte princippet. Det er dem med hullet i gulvet, jeg taler om. Man kommer ufattelig tæt på en kropsfunktion vi i det daglige i DK ikke har lyst til at være meget tæt på, og jeg synes egentlig ofte der er lugtproblemer fra toiletterne. Man må endelig ikke hælde toiletpapir i toilettet, da afløbet så tilstoppes, og så vidt jeg har forstået er det meningen man skal vaske sig ren efter toiletbesøg med brug af venstre hånd og rindende vand. Højre hånd bruges til at spise med! Til deres ros er der selv på de ringeste toiletter vand og sæbe til at vaske hænder i bagefter, men jeg må indrømme at jeg endnu ikke er iraner nok til helt at kunne forlige mig med hele forretningsgangen i et standard toiletbesøg. Selvfølgelig er offentlige toiletter (som i DK) af ringe renhed og lækkerhed i forhold til hvordan det er i private hjem, så det er ikke så slemt til hverdag!