Ud af kronologien!

Altså - hvis vi skal tage det hele i kronologisk rækkefølge når vi ikke til nutiden før jeg er tilbage i DK. Derfor får de kære læsere nu nogle ganske ukronologiske beskrivelser af mine kulturelle oplevelser og tanker i den forbindelse!
Efter vores i øvrigt glimrende turist-rundrejse i det sydlige Iran, vendte vi tilbage til Tehran. Jeg ankom med opsvulmet øjenlåg, formentlig forårsaget af et sammenstød med en myg, der faldt ud til myggens fordel. Myggene er mindre end i DK men benytter sig til gengæld af en gift jeg er allergisk overfor. Jeg lignede elefantmandens lillesøster et par dage, og Stephen ringede til sin nevø Peyman (der er læge) for at få at vide hvad vi skulle gøre ved det. Jeg fik derfor en indsprøjtning med antihistamin på det lokale hospital, noget mere antihistamin ved siden af og øjendråber til at desinficere øjet. Jeg overlevede, hvad enten det så var pga medicinen eller naturens gang... Men jeg er nået til det punkt hvor jeg tager antihistamin hver gang jeg er blevet stukket så jeg undgår lignende yndefuldt udseende.

I Tehran ville jeg lave dansk mad til familien og fik købt ind og gjort klar. GolamReza var på arbejde, Sonja gik i byen, børnene var ude at lege, Stephen i byen og jeg var alene hjemme.
Jeg gik frejdig i gang med at ordne kylling og skære gulerødder til salat osv. Da jeg så havde alt næsten parat og Stephen snart kom hjem med kylling nr. 2 (så jeg kunne bage pizza næste dag), ville jeg tænde ovnen. Men - det er gasovn, så frem med tændstikken, og sikke underligt det brænder...
Nå, jeg har nu lært, at man skal tømme ovnskuffen (I ved, den der normalt indeholder bradepanden og risten osv) for brændbart materiale før man tænder gasovnen! Store flammer væltede ud af skuffen, og glad var jeg over at være uden børn, for ilden skulle kvæles i en fart. Sluk for gassen, åbne skuffen, slå på brændende smeltende genstande med vådt håndklæde, det ringer paa døren for GolamReza er kommet hjem og vil ind, men han må vente til der i det mindste kun er gløder tilbage!
Ret hektisk, men faktisk fik jeg slukket ilden før den bredte sig! Og hvad skulle jeg osse ha sagt til brandvaesnet? Jeg kan sige ordet ild, men ved ikke hvor jeg er bortset fra etellerandet sted i Tehran...
GolamReza konstaterede ilden slukket og hjalp med at fjerne de nu forkullede rester af plastikposer, underlige halvsmeltede dimser og en let forbrændt kagerulle (nu med fastsmeltet plastik indsat i sølvfarvede mønstre) og gikigen før jeg kunne spørge om ovnen overhovedet kunne bruges.
Stephen kommer hjem, konstaterer at skuffen er fæl og at vi ikke kan få ovnen til at brænde ordentligt nu vi har fjernet de brændbare emner i skuffen...Så flytter vi kylling og det hele over i en stor gryde; nu må vi lave det grydestegt i stedet, vand på og starte det hele. Men hvordan fanden skal vi så bage pizza i morgen?
GolamReza kommer tilbage igen, viser hvordan man bruger ovnen. Alt ud af gryden og ned i bradepanden igen, ind i ovnen og stege løs derinde.Maden klar kl. 21 og Sonja kommer hjem, synes det er lækkert og spørger efter opskriften. Faktisk smagte det vældig godt, en vis leverpostejshistorie fra min familie rinder mig i hu: jeg tror ikke jeg kan gøre dette mage til igen...
"Man starter med at brænde ovnen af..."
I Iran har man et ordsprog der lyder noget i retning af: "Hvis du har styr på alting, så tjek lige en gang til!" En slags modsætning til "if at first you don't succeed, try and try again..."?